Hvor må jeg være

Naturen er trængt. Der forsvinder flere og flere dyrearter fra vores planet således også i Danmark.

Det drejer sig om både store og små arter. Vi ved, at mange dyr, der lever omkring vandhuller, er uddøde i de seneste år, og det går stærkere end nogen sinde. Storken, som finder sin føde i moser og enge, findes f.eks. ikke længere ynglende i Danmark.

Ved at fokusere på haren har jeg ønsket at sætte spot på problemerne for dyrene, som lever i naturen. Harebestanden er halveret i løbet af de seneste år. Det skyldes både sygdom og det faktum, at landbruget er blevet stadigt mere intensivt.

Man kan spørge sig selv: Er det den udvikling, vi vil? Vil vi leve i en verden, hvor dyr i naturen er så ringeagtet ?

Lige fra mine barneår har jeg nydt at færdes i naturen. Ved at iagttage insekternes færden eller en frø, som hopper rundt, åbner der sig en ny verden og man forundres. Diversiteten er i sig selv et mysterium – mangfoldigheden gør tilværelsen rigere.

Mange søger trøst i naturen. Her er noget ægte - noget autentisk, som kan få én til at tænke visionært og blive ledt hen på noget, som er større end én selv. Her kan man finde ro.

Kan vi tage ansvaret for at fratage vore efterkommere den oplevelse?